Gå ind i dit personlige lederskab – lederudvikling på Saminoen

En anderledes form for lederudvikling. 4-dages fordybelse og ø-vandring med fokus på indre lederskab. Styrk dit lederskab med indsigt, kreativitet og livskraft.

Workshop på Samsø søndag til onsdag den 9.-12. oktober og/eller torsdag til søndag den 27.-30 oktober 2022

Naturen er basis for alt liv og bevægelse. Ved at være i og med naturen lærer du din sande stemme at kende. Du bliver fri for forstyrrende ydre påvirkninger, der forstyrrer dine sanser og dit frie sind, åbne hjerte og retning i livet. På denne indre som ydre guidede vandring, vil du komme til at opleve, hvad der allerede er dig givet. Forbinde din opmærksomhed, livskraft og klarhed.

“Gå ind i dit Lederskab” giver dig indsigter i dine bærende livskvaliter og ledelsesværdier, hvad der ligger i vejen, hvordan du skaber forandring og udfolder mere af det der der dit sande lederskab.

Udover øvelser, fordybelse og delinger i Mellem-rummets særlige rammer, vil vi vandre ca 10 km om dagen i Samsø’s skønne varierede landskaber.

Hvem henvender kurset sig til?

Du er leder og søger en anderledes for form for lederudvikling. Du ønsker at hæve dig op over hverdagen og bevæge dig i den smukke og berigende natur.

Du søger en helt særlig personlig indre som ydre vandring langt væk fra en verden fyldt med stress og jag. Fantastiske dage i naturen tæt på elementerne.

Personligt lederskab med mening og livskraft

Hvad bringer brænde til bålet for dig, har du tillid til dig selv, hvad tænder din indre glød? Dette kursus, er en særlig mulighed for at kigge dybere i gløderne, i dig selv – hvad der bringer lys og klarhed i dit liv og virke.

Indhold

Dette lederudviklingskursus “Gå ind i dit personlige lederskab”, er en mulighed for gennem guidede refleksioner, indsigtsgivende samtaler og vandringer på vidunderlige Samsø, at få fornyet livskraft i dit personlige lederskab.

Det handler om at “gå på kanten”, at have modet til at gå dybere i din søgen efter styrke, sårbarhed og lethed, og at genfinde dit sande fundament og livsformål. Det er en mulighed for at vække opmærksomhed på, hvad der forhindrer og forstyrrer ens klarsynethed og hvilken forandring der skal til, for at kunne handle med åbent hjerte og tillid. Du styrker evnen til at møde hverdagen med større mod, lethed og fokus.

Forløbet fokuserer på lederskabet ud fra arketypiske kvaliteter og individuelle personlige lederskabsudfordringer, som sikrer en indsigtsfuld, positiv udvikling for hver enkelt deltager inden for væsentlige områder ledelsesmæssigt og privat.

Temaer
Du vil overordnet komme til at arbejde med 4 temaer:

  • Opmærksomhed og vågenhed
  • Handlekraft og frihed
  • Nærvær og forbundethed
  • Livsformål og udfoldelse

Dagene er bygget op omkring et stærkt og fortroligt fællesskab i en fast struktur og tryg ramme til ærlig feedback, respekt, ansvarlighed og støtte fra andre engagerede deltagere. Hver dag vil blive afrundet med deling og opsamling på dine og de øvrige deltageres oplevelser og indsigter.

Udbytte
Din essentielle livskraft danner fundament for din livsudfoldelse. Hvis du som leder og menneske skal lære at hvile bedre i dig selv og udfolde dine fulde sande ressourcer og potentiale, så er arbejdet med livsformålet uundgåeligt. For at få fat på og komme i kontakt med din indre sande stemme, må du udfordrede dig selv og have modet til at gå på kanten.
Dette kursus er 4 intense dage, som åbner op og giver klarhed over, hvor du er, hvem du er, og hvilke valg du må tage for at skabe den forandring, som du ønsker professionelt såvel som i dit private liv.

Du vil opleve

Daglig fordybelse og inspirerende vandringer i bevægelse mellem land og vand, mellem himmel og hav.
Du vil opdage sider af dig selv, du ikke vidste var dine begrænsninger – dit ubevidste selvbedrag
Indsigt og klarhed omkring dine indre styrker og udfordringer.
Klarhed over hvad der er det vigtigste for dig i dit liv og lederskab, og hvor der skal ske forandring og udvikling.
Større livskraft, beslutsomhed, flow og kreativitet.
Samvær og sparring med ligesindede over din livssituation og dit lederskab.

Program
Dag 1
18:00-19:00 Indtjekning
19:00-20:00 Aftensmad
20:00-22:00 Intro/ramme og struktur
Dag 2
06:00-08:00 Morgen session inkl. vandring
08:00-09:00 Morgenmad
09:00-13.00 Formiddagssession inkl. vandring 1
13:00-14:00 Frokostpause
14:00-18:00 Eftermiddagssession inkl. vandring 2
18:00-19:00 Aftensmad
19:00-22:00 Aftensession
Dag 3
06:00-08:00 Morgensession inkl. vandring
08:30-09:30 Morgenmad
09:30-13:00 Formiddagssession inkl. vandring 3
13:00-14:00 Frokostpause
14:00-18:00 Eftermiddagssession inkl. vandring 4
18:00-19:00 Aftensmad
19:00-23:00 Aftensession inkl. ceremoni
Dag 4
07:00-08:00 Morgensession inkl. vandring
08:00-09:00 Morgenmad
09:00-11:00 Formiddagssession 5
11:00-12:00 Afrunding
12:00-13:00 Tjek ud og afrejse

Underviser
Peder Villadsen, Change Maker, Coach, Mentor & Facilitator


Peder har mere end 20 års professionel karriere- og ledererfaring, samt en MBA i strategisk salg og markedsføring. I de seneste 15 år arbejdet med personlig lederskabsudvikling, faciliteret udviklingsgrupper og én-til-én coaching og mentorforløb. Se mere her

Sagt om
En tidligere deltager beskriver sin oplevelse på denne måde:

“Det har været en super udbytterigt at blive forpligtet til at fokusere på hvem jeg i virkeligheden er, hvad jeg kan gøre anderledes og handle på, nedfælde det og blive holdt op på det igen og igen. Det har sat gang i mange gode og værdifulde tanker og temaer hos mig. Som jeg er blevet bevidst om og som har og vil forandre fremtiden for mig på den gode måde både privat og professionelt. Derudover har det været godt at få input via andres historier og indsigter i, at det ofte er variationer over sammen eller ganske få temaer vi alle er udfordret på i hverdagen” Kenneth Hallum, Vice President Atp Pension

Jeg har haft fornøjelsen af både at arbejde sammen med Peder, og at opleve hans kyndige personlige livssparring. Peder har en særegen og veludviklet evne til at give sparring til mig som menneske og leder Når jeg mærker hans indføling og empati, og lytter til hans inspirerende syn på livets valg, så føler jeg mig set og beriget. Peder er en inspirator. Det er tydeligt for mig, at han har haft et rigt karriereforløb og værdifuldt liv. Han kan både give mig sparring på de mest hardcore erhvervsmæssige udfordringer, hvor ord som ledelse, strategi, eksekvering og proaktivitet er hverdag, og øjeblikket efter slå over i den dybeste form for nærvær og samvær, hvor identitet, relationer og eksistentialisme tegner agendaen. Jeg vil kalde Peder for en Mr. Myagi” Peter Maxsø Senior Management Consultant

Kursets form
Kurset er bygget op om daglige vandreture af op til 10 kilometer på naturskønne Samsø. Undervejs får du indføring i dagens temaer, spørgsmål og øvelser og god tid til at reflektere og sparre med andre deltagere og med underviseren.

Turene er uden oppakning og kræver blot et par vandrestøvler, og at du er i nogenlunde god form. Der er taget hånd om logistik og forplejning, og du får eget værelse på det atmosfærefyldte Mellem-rummet Retreat, der også sørger for forplejning og logistik lokalt på øen.

Praktik
Du skal medbringe påklædning til at kunne opholde dig i det fri uanset tidspunkt på dagen, løst tøj til bevægelse indendørs, vandrestøvler, vanddunk, termokande og håndklæde. Indlogering og forplejning er inkluderet i prisen.

Tidspunkt

Den 9.-12. oktober 2022 med start kl 18  på ankomstdagen og slutter kl 14 på afrejsedagen

Hvis ikke du har mulighed for at deltage på ovenstående tidspunkt, afholdes kurset også den 27.-30 oktober (torsdag til søndag).

Indlogering
På enkeltværelse, Mellem-rummet Retreat, Holmevej 3, Tanderup, 8305 Samsø
Max. 10 deltagere.

Pris
Kr. 12.500,- (ekskl. moms)

Tilmelding
Vær sikker på en plads og tilmeld dig allerede nu ved at sende en mail til [email protected]

I den forbindelse beder vi dig også om at besvare følgende spørgsmål (kort og konkret):

Hvad er din motivation for tilmelde dig dette kursus?
Hvad er din største udfordring lige nu i dit lederskab?
Hvad er din vigtigste forandringsprioritet?

Når vi har modtaget din tilmelding vil herefter modtage faktura og betalingsbetingelser. Når din betaling er registeret, vil du modtage yderligere info.

“Dit indre lederskab og evne til at træffe vigtige beslutninger, være i en relation og i lederrollens kompeksibilitet, afhænger af relationen til dig selv, din indre opmærksomhed og balance”

For mere info:
[email protected]

  • 00

    days

  • 00

    hours

  • 00

    minutes

  • 00

    seconds

Date

okt 09 - 12 2022

Time

18:00 - 14:00